Engang imellem kommer det over os. En helt forståelig længsel efter ægthed og autenticitet lidt lumsk koblet med musikalsk sentimentalitet. Og så hjælper hverken computeren eller den elektriske guitar. Så kræves der mandolin, banjo og fodformede harmonier sunget af hjertens lyst.
Disse behov for den ægte vare er en form for begejstret lutring, der med jævne mellemrum suser igennem publikums sjæl. I de senere år har især englænderne været helt omtågede af ægthedslængsel.


























