Lyt til artiklen
Det var ikke et almindeligt jubelbrøl, der gjaldede igennem Pumpehusets store sal i går aftes, da de fem medlemmer i Ulige Numre gik på scenen på slaget 22. Det var indfølte kvindeskrig af den rigtig skingre afstøbning, man som tilskuer kun kan betragte med en Richard Attenborough’sk interesse.
Personligt har jeg ikke oplevet skrig i samme liga, siden jeg for omkring et års tid siden hørte boybandfænomen One Direction – og deres mildest talt højrøstede fans – i Parken.
