Jonathan Schultz husker tydeligt, da han så Céline første gang.
Det var 14. september, og han var lige kommet til Paris. Fyrene fra pladeselskabet havde hentet ham i lufthavnen. De havde købt champagne, og nu skulle de fejre hans ankomst oppe på Montmartre, hvorfra man kunne se ud over hele byen.
Forbudt område
Han burde egentlig have været i skole hjemme i Danmark i de dage.
Men det franske pladeselskab Cracki Records havde hørt hans enmandsprojekt Schultz and Forever på forårets Spot Festival og derefter inviteret Jonathan ned for at indspille sin første rigtige plade, så rektoren hjemme på gymnasiet i Køge havde givet grønt lys for turen.
Så længe han passede på, at fraværsprocenten ikke blev for høj.