I rockmusikkens omskiftelige verden er der få musikalske venskaber for livet. Disse sjældne forhold til en musiker, som kan føles mere intime og stabile end mange venskaber. De er sjældne. Men Neil Young er et af dem.
Jeg bilder mig ind, at jeg vidste det fra første øjeblik, jeg hørte hans sårbart klagende stemme. Fra jeg stiftede bekendtskab med hans sangskrivning, der på så mange måder var mere personlig end de musikere, han udvekslede harmonier med, da 60’ernes drømme ebbede ud.


























