Hypnotisk. Danni Tomas stemme trænger ind
Foto: Mikkel Stenild

Hypnotisk. Danni Tomas stemme trænger ind

Musik

Sådan lyder et knust hjerte jo i virkeligheden

Kærestesorg er sjældent så velformuleret som popmusikken om den.

Musik

»Hvem tog det første skridt? Hvem tog det første skridt. Hvem tog det fucking skridt. Først?«.

Det er ikke det, han siger. Det er måden, han får sagt farvel. Den palæstinensisk-danske rapper og sanger fra Aalborg formår at få en søvnig sætning fra sengekanten til at rumme den følelse, man kender fra de sværeste kærestebrud.

Debutalbummet ’Kvinde’ var et af de mest oversete album i 2013. Med Noodles tågede produktioner, der lød som en tilstand mellem søvn og vågen tilstand, skabte han et soundtrack til den limbo, som et igangværende break-up kan kaste en ud i.

Hans forhold til kæresten gennem otte år smuldrede og blev vekslet til ufærdige sætninger, som syntes at flyde direkte ud fra hjernesumpen og ud i skyerne af duvende synthflader. Omkvædet fra ’Ingenting’ har snurret rundt i mit hoved, siden jeg hørte det første gang:

»Jeg /forstår ingenting /når du kysser min kind/ men du holder mig hen/ du /sir’ ingenting /du«.

ADELE:

På skrift ser det ikke ud af det store måske, men med en stemme, der lyder som r’n’b under hypnose, får Danni Toma det til at trænge gennem paraderne og sætte sig fast. Og den vokal fortsætter med at beruse på det nye album, hvor den er bedre produceret med en mere sømløs sammensvejsning af de to vokalspor, et i dybe toner og et i lyse. Det er en syret signatur, der gør ham dragende som en fjern natsværmer set med nærsyn.

Danni Toma er en del af kollektivet HvadEvigt, hvor han sammen med blandt andre Lord Siva har gjort Aalborg til det øverste koordinat i et nyt landkort over dansk hiphop, hvor Karl William og Tøger Dixgaard fra aarhuskollektivet Hukaos også regerer.

Det er en følsom hiphop, hvor breakbeats og potente punchlines er afløst af synthesizerens mosekonebryg, der kvæler selvtilliden efter nattens druktur og gør plads til anger, forvirring og tårer i de røde øjne.

Hvor Tomas debut var et tværsnit af det knockout, et break-up leverer, går det nye album ind i den træge sorte materie, som er de efterfølgende, sejlivede kærestesorger. Men det er også et album, der forsøger at indfange en bevægelse ud af mørket, så hvor debuten overbeviste som et konsekvent monkromt album, leverer produceren Noodle flere eksperimenter her på efterfølgeren, der trods albumtitlen ’Grå’ har flere farver i spil.

Det er også et album, der forsøger at indfange en bevægelse ud af mørket

Der er pumpet lidt klubstemning og nogle jungle-beats ind i trippet, og det flugter med Danni Tomas udsyn, der bevæger sig fra det hjerteknuste til det livslystne, efterhånden som albummet glider af sted.

Men her er han også mere famlende. De lysere popsange er ikke nær så smittende, som når han synger inde fra trykkammeret og kigger ud gennem duggede ruder.

I karantæne efter lang tid i dybet. Men der, hvor han gør det på ’Grå’, leverer han flere sætninger, som nok skal genlyde i mit baghoved det næste års tid. Som omkvædet på højdepunktet ’Jeg Søger og Jeg Søger Jeg’, hvor Noodle brillerer med et knitrende sprødt trap-beat og et soundscape så udsvævende som en morfinrus:

»Mit humør svinger så uroligt lige for tiden /næsten hele tiden /faktisk hele tiden /det’ en af de dage /det’ en af de dage«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden