0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
MORTEN FOGDE
Foto: MORTEN FOGDE

GRUPPEBAL. DJ'en har med EDM-bølgen forvandlet sig fra nørd i kældermørket til superstjerne på stadions med titusinder af mennesker.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er verdens største musikfænomen bare hjernedød underholdning?

Electronic Dance Music - EDM - er navnet på en milliardindustri og en massekultur. Bliv klogere på et af temaerne i Politikens nye podcast.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et panel af eksperter diskuterer i Politikens nye podcast for popkultur, om EDM er god musik eller hjernedød underholdning.

Men hvad er det egentlig?

EDM står for Electronic Dance Music. En bred betegnelse, der dækker over genrer som house, techno, acid, dubstep og mange andre retninger inden for elektronisk musik. Faktisk er der mere tale om en bevægelse end en egentlig genre. Og det er måske det største massekulturelle musikfænomen nogensinde.

De store dj’s som Tiësto, Avicii, Skrillex og Calvin Harris er blevet stenrige superstjerner, og musikken omsætter for milliarder af dollars i USA, hvor EDM eksploderede for fem-seks år siden og vendte den amerikanske underholdningsindustri på hovedet.

Her samler de store festivaler som Electronic Daisy Carnival i Las Vegas hvert år mere end 300.000 mennesker, som mødes for at danse til raves fra formiddag til langt efter solopgang.

Smukfest: Sanseløse nætter i skoven

Europa er også kommet med på bølgen inden for de sidste år, i Danmark har festivaler som Tinderbox fået deres helt egen EDM-scene, mens Roskilde overlader Orange Scene til flere raves, og nu tramper kineserne også i takt til de effektive beats.

Kollektiv endorfinrus

Det er musik, der er designet til at massere masserne og sende dem ud i orgasmer af fælles jubelbrøl, når bas og beat smælder sammen i de såkaldte drops.

Reaktionen på et drop kan sammenlignes med det øjeblik, Montgomery meddelte danskerne, at de tyske tropper havde overgivet sig: en kollektiv endorfinrus. Inden for EDM rammer den bare igen og igen i løbet af en sang.

Men er det ikke bare spekulativ forførelse og kulturelle kulhydrater, der ikke har noget som helst med musik at gøre? Det er der mange, der mener, men det var der også mange, der mente om rock’n’roll i 60’erne, før den elektriske guitar havde skabt rockhistorie.

ANMELDELSE:Det har aldrig været dummere på Orange Scene

Er en lort en lort, selv om der er millioner af fluer på den, eller er vi bare nogle arrogante gamle og unge røvhuller, der ikke kan se musikken i festen?

Lyt med i podcasten, hvor vi også forsøger at forstå EDM-kulturen som kropskultur og kaster et blik tilbage på historien for at se, hvor de elektroniske beats egentlig kommer fra.

Hør også Politikens Poptillæg som podcast på bl.a. vores egen side og i Politikens app 'Politiken Podcast', der lige har fået en smuk version 2 og som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?