1. Kanye West: ’Famous’
Kanye Wests længe ventede album, ’The Life of Pablo’, lyder på mange måder som et værk. Kanye hylder kontrasterne i sort kultur, både når der bruges elementer af gospel, og når han trækker på Chicago housemusikken. Pladen er spækket med interessante gæsteoptrædener, lige fra samplinger af Nina Simone til levende stemmer som The Weeknd, Frank Ocean og Rihanna.
Et af albummets mere kontroversielle numre er ’Famous’, kendt for den kontroversielle strofe »I feel like me and Taylor might still have sex / Why? I made that bitch famous«. Ikke desto mindre er nummeret det, man kalder en banger. En helt fænomenal ørehænger, der prikker i fødder og sjæl.


























