Når Guder dør

Da David Bowie døde i starten af året, læste jeg tsunamien af mindeord, nekrologer og lovprisninger af kunstneren. Jeg var aldrig fan, men mærkede entydigt, hvor meget Bowie har betydet for så mange. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det er sådan her, det bliver for mig, når Prince dør.

Jeg gøs ved tanken og forsikrede mig selv om, at der var mindst 30 år til, da Prince lignede en 20-årig i topform og turnerede verden rundt med sit band. I dag fik vi så nyheden. Udover at de to ikoner delte musikalsk genialitet, en udtalt kærlighed til haute couture & høje hæle og en livslang leg mellem det feminine og maskuline, så har de desværre også det til fælles nu, at de er døde.

Hvordan skal man hylde sit livs største idol, et musikalsk vidunder, med små, usle ord? Det er umuligt, især nu i choktilstand. Men her kommer alligevel et par nedslag fra en livslang kærlighedsaffære med Prince:

Barnet & Prince

Jeg blev fan af Prince som 9-årig. Det lyder måske mærkeligt, men i min familie var alle fem børn hysteriske Prince-fans. Vi delte LP’er, der vandrede fra pladespiller til pladespiller mellem børneværelserne. Vi sang med på børneengelsk. Hvad får en skolepige på 9 år til at elske en musiker, der stønner og piver og synger frække, topsexede sange?

Det var numre som ’Soft and Wet’, ’I Wanna Be Your Lover’, ’Sexy Dancer’ og ’Dirty Mind’, der førte mig ind i denne her dunkle, saftige Prince-verden. Jeg ved ikke, om de voksne var bekymrede, det var de nok ikke, de var jo 68’ere, men det blev en meget lummer, men samtidig også uskyldig introduktion til det seksuelle.

Jeg husker i hvert fald en gang, hvor jeg sang med på linjerne: 'I knew a girl named Nikki/ I guess you could say she was a sex fiend/ I met her in a hotel lobby/ Masturbating with a magazine' foran min mor, der grinede helt vildt af barnet, der gav sig til at stønne som Prince.

Selv som børn kunne vi godt mærke, at der var noget frækt på færde, noget voksent, men vi tog det fra, som vi kunne bruge og lod det uforståelige i det sexede vente. Dansede og skrålede.

Jeg har siden tænkt mange gange, at det må være der, min journalistiske interesse og ligefremhed indenfor det seksuelle og kønspolitiske stammer fra. Prince var både mand og kvinde, pige og dreng, homo, hetero, queer, han var os alle sammen.

En sexet alien, der elskede med sin guddommelige guitar. Hele bilferier på autobahn ned gennem Tyskland forsvandt til tonerne af ’I Would Die 4 You’ på walkmanden.

Jeg sprang, som mange andre livsvarige fans, fra efter albummet ’Lovesexy’ fra 1988. Det er den plade med en nøgen Prince på forsiden, hvor hele albummet er indspillet som et langt nummer på 45 minutter. Efter ’Lovesexy’ blev det meget poppet og MTV og mindre kunstnerisk og udfordrende.

Albums som ’Sign O’ The Times’, ’Purple Rain’, ’Dirty Mind’ og ’For You’ står tilbage som musikhistoriske milepæle. På den måde har Prince aldrig forladt os, selvom han blev en turnemusiker på sine voksne dage. Men hvad gør det egentlig, når han pissede rent guld i 70’erne og 80’erne?

Journalist & Prince

Alle i København snakkede om det: Prince skulle på NASA. Det var dengang i starten af nullerne det allersmarteste sted i landet, og jeg havde fået adgangskort ved at udgive mig for at være min smarte storesøster. Jeg var i praktik på Ekstra Bladet og havde lovet dem en artikel og tog min allerpæneste veninde med og min allerkorteste kjole på. Vi skulle bare ind! Vi blev spurgt, om vi havde kamera med af dørmanden i elevatoren op til NASA i Boltens Gård. Det havde vi, men vi havde gemt det lille kamera mellem min venindes kæmpe silikonebryster (det var smart dengang), så vi løj.

Inde på klubben stod jeg og stirrede på indgangen. Jeg havde nærmest kvalme. Og var angst over, at nu kom det store idol. Turde jeg spørge ham om noget? Jeg stod ude i mellemgangen i den kridhvide natklub, da han ankom med sit entourage. Først kom hans store, bistre bodyguards. Så gik Prince himself lige forbi os. Jeg så ud af øjenkrogen, at min veninde fiskede et helt svedigt spionkamera op fra E-skålen og blev skubbet blidt til side af en stor kleppert, der sagde: »No, sweetie«. Jeg vidste godt, at Prince var lille, og at jeg var høj. Men på øjemål vil jeg tro, at han gik mig til lidt over navlen, selv i hæle. Jeg fik ikke sagt noget. Eller spurgt om noget. Det hedder star struck.

Så strøg han ind i den lille VIP-afdeling, der var lukket for pøblen. Senere ankom hans daværende kone. De delte en pizza. Og så dansede han lidt. Det var en stor aften som fan og en lille aften som journalist. Siden har jeg takket nej tak de gange, jeg er blevet tilbudt interviews med Prince. Også dengang han kun ville snakke med kvindelige musikjournalister i Amsterdam.

»Prince synes bare, det er mere interessant at tale med kvinder«, lokkede pladeselskabsdamen. Men det er bare en dårlig idé med fans, der interviewer stjerner. Og helt grundlæggende har jeg altid frygtet, at han skulle være et røvhul IRL. Så hellere beholde det uopnåelige ikon i min egen drømmeverden.

Koncerter & Prince

Prince var bedst i små lokaler og foran små publikummer. Det er selvfølgeligt svært, når man er en verdensstjerne, der også gerne skal tjene penge. Samtidig har manden været på endeløs turne de sidste mange årtier og spillet nærmest hver aften et nyt sted i verden. Prince løste det ved at spille de store stadionkoncerter først og så sine små, berygtede hemmelige afterparty-shows for en udvalgt skare sent om natten.

På dansk grund er den legendariske afterparty-koncert på Vega i 1998 gået over i historien. Det var timer efter hans koncert i Valby Hallen var slut, og Prince ankom så sent til Vega, at folk, der havde hørt rygtet og var mødt op, lå og sov på gulvet. Den lille mand vandrede med en stok i hånden og to store bodyguards ved sin side ind gennem de sovende, stædige gæster, der vågnede til et funk-set af en anden verden.

Den danske bassist Bass-Ida, der har turneret med Prince de senere år, fortalte mig for et par år siden, at det er en del af kontrakten, når man spiller med Prince, at uanset hvor og hvornår på døgnet - så skal man spille. Og tilmed kunne et kæmpe repertoire par cæur. Ofte holdt Prince en pause på 3-5 timer mellem den store koncert og hoppede så på scenen igen midt om natten for at overraske sine mest dedikerede fans. Jeg har været så heldig at opleve et par af disse, vilde, hemmelige koncerter. Og selvfølgelig en del af de store, men de er på en eller anden måde ikke helt så spektakulære.

Der var dengang i London, hvor han spillede på O2-arena. Det var i 2007, og han skulle spille 21 koncerter i London i anledning af et nyt album. Koncerten var sådan o.k., men det var, da han pludselig stod på scenen på en lille natklub bagefter og spillede for os, måske 50-70 folk, der havde hørt rygtet, at han virkelig strålede. Han lagde ud med 'Anotherloverholenyohead’, men var i sit legesyge og drilske hjørne. Når han spillede for de få på de intime scener, hvor folk ikke havde nogen specielle forventninger til ham, så droppede han ofte de store hits og freestylede med bandet.

Denne aften endte i et flere timer langt Jimi Hendrix-set. Det var voldsomt, og jeg havde øjenkontakt med mit store idol mange gange og var sådan helt lykkelig. Da han spillede udendørs på Ti-øren på Amager i 2011, åbnede himlen sig pludseligt. Det var som en film. Det væltede ned med regn. Minutter inden havde det været lilla konfetti, nu var det lilla regn.

Vi troede, det var en del af showet, men det var det ikke. Alt druknede i det dramatiske skybrud, og det blev annonceret, at Prince havde forladt os. Mange timer senere dukkede han dog op igen på den lille scene i Amager Bio og tog til genmæle. På den måde var han for evigt uforudsigelig.

Kvinder & Prince

Jeg har hørt om en del kvinder, som Prince har knaldet med. Rygtet vil vide, at han gik for at være et ualmindeligt godt knald. Der var for eksempel en dansk kvinde, som hev ham med hjem fra en hjemlig natklub for en del år siden og havde en virkelig dejlig nat med ham. Et par dage senere modtog hun med bud en pakke fra ham. Det var gåsedynspuder og -dyner.

Det vidner lidt om mandens overskud og gentleman-manerer. Det er sgu da en smuk måde at anerkende et godt one night stand på! Og den slags historier bidrog til myten om Prince og hans mange kvinder.

Prince foretrak også at arbejde sammen med kvinder. Sheila E., Wendy & Lisa, 3rdeyegirl og så videre. Måske er det derfor, vi er så mange kvinder, der elskede ham så højt? Der var jo ingen tvivl om, at han virkelig grundbegærede kvinder. Det oser hele hans tilgang til musik og livet af. Sådan er der mange mænd, der er indrettet. Men Prince forstod kvinder som få heteroseksuelle mænd.

Han forstod for eksempel den halvamourøse veninderelation. »If I was your girlfriend, would you let me dress you. I mean, help you pick out your clothes before we go out«, som han sang på ’If I Was Your Girlfriend’. Det vækker genklang. Det der med at elske helt hysterisk, begære og være bedsteven samtidig og ville indover alt i den andens liv og bede om lov til at vaske hinandens hår. Det var samtidig sådan noget, som gjorde, at en del mænd rynkede på næsen over ham.

Jojo, det var fedt nok, at han spillede så svedigt på guitar, men det der spændfelt imellem det superfølsomme og det superliderlige blandet med en decideret foragt for det traditionelt maskuline gjorde ham svær at begribe for nogle mænd. At han stod der i lædertrusse og flæseskjorte, fimset-fisseslikker-skæg og bare stank af sex. Også på den måde var han genial.

Jeg har det som om, jeg har mistet min storebror, min bedste veninde, mit soundtrack, min feministiske sjælesøster, min allerfrækkeste elsker og min ungdom i et og samme menneske. Nothing Compares. Hvil i fred, Prince Roger Nelson.