2. maj 1981 spillede Bruce Springsteen og hans E Street Band i Brøndby Hallen. Året forinden havde dobbeltalbummet ’The River’ vundet nyt land og nye fans for Springsteen. Han var ved at blive rockmusikkens mytologiske samlingspunkt. Manden, der undersøgte, hvad det ville sige at være ’Born in the USA’.
Koncerten i Brøndby Hallen var fokuseret på materialet fra ’The River’, som mange hyldede som et mesterværk, mens andre var mere forbeholdne. En britisk anmelder med ører af træ beskrev den således noget senere som »to plader med svage ballader og forsøg på en slags feel good-rock’n’roll«.


























