Greg Dulli er efter en årrække i musikkens tusmørke og rendesten tilbage i rollen som rockens mest foruroligende handyr. I 1993 skrev han sange om, at mænd er drenge med vokseværk og trods al begavelse et begrænset udsyn. På det nye Afghan Whigs-album kredser hans forrevne og desperate sange om besættelse og afhængighed og om manderollen.
Helvedeshundene glammer i heavyland, mens teatertorden ruller olmt i de sorte bjerge. Nick Cave synger mordballader, Kiss slikker med slangetungerne og i det hele taget har rockmusikken altid kredset med lækkersult om såvel indre som ydre mørke.
Men få gør det så foruroligende som Greg Dulli fra det amerikanske rockband Afghan Whigs.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
