Brahms’ sonater for cello og klaver. Det er vanskeligt at finde musik, der passer bedre til nu, hvor bladene og temperaturen falder, og man endegyldigt må overgive sig til efteråret. Men cellisten Daniel Müller-Schott og pianisten Francesco Piemontesi ville ikke bare røre publikum med strejf af mesterkomponistens vemodsmættede melodier og resignerende harmonier. De ville have os til at svælge i dem.
Den tysk-schweiziske duo havde sat hele aftenen af udelukkende til Brahms, og oven på tre af hans sonater sluttede de af med en af den tyske romantikers sange. ’Feldeinsamkeit’ blev sunget ordløst af Müller-Schotts cello, så man for sit indre øre selv kunne tilføje liedens ord om at ligge mellem høje græsstrå under en blå himmel og drømme sig hinsides døden.
