Vi tænker på Debussy som impressionist og kæder hans musik sammen med datidens nybrud inden for malerkunsten. Men Debussy følte sig mindst lige så meget i pagt med tidens anelsesfulde symbolistiske digtere, der dyrkede dybden i dunkle vendinger, og det er små ting, man skal lægge mærke til i franskmandens opera om den mystiske kvinde Mélisande, der bliver fundet alene i skoven, og som ikke ved, hverken hvem hun er, hvor hun kommer fra, eller hvor gammel hun er.
Her er næsten ingen handling. En ring, der kastes højt op i luften og forsvinder i en brønd. En dyb grotte, hvor Pelléas – halvbroderen til hendes mand – fører hende ind, og Mélisandes lange hår, der er længere end hende selv.




























