Rundt omkring på hele kloden vader mennesker rundt med afhuggede rødder. Immigranter og immigranters efterkommere, der sjældent er repræsenteret i klassisk musik. Indtil nu.
Multikunstneren Duval Timothy har nemlig begået en hybrid mellem moderne klassisk musik og rytmisk musik, dedikeret til de afrikanske immigranter – eller den afrikanske diaspora, om man vil. Herhjemme har de døbt sig selv afrodanskere, døbt i lige dele leverpostej og jordnøddesovs.


























