Donald Glover har haft et par vilde uger. Og den 34-årige instruktør, forfatter, skuespiller, sanger, dj og producer er ellers vant til opmærksomhed i store mængder.
Som skaberen bag tv-serien ’Atlanta’, hvor han selv spiller hovedrollen, har Glover haft et stærkt forår. Seriens sæson 2 er gået over de amerikanske skærme, og ligesom sæson 1 samlede Emmy- og Golden Globe-priser ind, har sæson 2 af ’Atlanta’ fået anmelderne til at finde de store ord frem.




























