1. Christine and the Queens: 'Doesn't Matter (Voleur de soleil)'
Héloïse Letissier er det rigtige navn bag musikprojektet Christine and the Queens. Letissier flyttede som ung fra Paris til London og optrådte på en dragqueenklub og fortolkede sange fra popikoner som Michael Jackson og Prince med dragqueens og spektakulære danseshows. Sangene har altid handlet om flydende køn, det maskuline og feminine, men mest af alt om følelser, der falder ved siden af normerne og flyder ud over det hele. På sit kommende album transformeres Christine til Chris, en ny mere maskulin karakter. Det kommende album bærer titlen ’Chris’ og udkommer 21. september med både franske og engelske versioner af sangene. Med de to singler ’Girlfriend’ og ’Doesn’t Matter’ lyder det, som om vi kan glæde os.
2. On Oneohtrix Point Never: 'The Station'
On Oneohtrix Point Never er en af tidens mest utilregnelige artister. Manden bag enmandshæren er amerikanske Daniel Lopatin, der laver hypnosevenlig kaospop. Med sit nye og ottende album, ’Age Of’, tager han hele tiden snørklede smutveje eller kører ud ad mærkværdige tangenter, lige når man endelig tror, der er ved at være fokus, melodi og håndgribelighed. Et af de bedste eksempler på dette kaos, når det er absolut smukkest, er nummeret ’The Station’, der som en hybrid mellem Brian Eno og Kanye West både indeholder akustisk guitarspil og robotisk autotune.
