0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny plade efter 23 år: Gangway lyder bedst, når de gør det enkelt. De nægter bare at gå den lige vej

Gangway er tilbage med deres første album i 23 år. Henrik Ballings øre for uimodståelige melodier og Allan Jensens lysende stemme er stadig en unik kombination ud i ubesværede popsange med melankolsk efterslæb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robin Skjoldborg
Pr-foto: Robin Skjoldborg

Henrik Balling (tv.), Allan Jensen og Torben Johansen (th.) er tilbage med det første Gangway-album i 23 år.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der har altid været noget dejlig udansk over Gangway.

Siden sangskriveren Henrik Balling og sangeren Allan Jensen fandt musikalsk sammen i begyndelsen af 1980’erne, har Gangway stået uden for tidsånden i dansk popmusik.​​

De ænsede den ikke engang, men kiggede i en helt anden retning. Mod britisk pops elegante melodier og tilpasse mængder weltschmerz til lige at holde jordforbindelsen. Forbillederne hed oprindelig The Cure og The Smiths. Siden kom Torben Johansen til, og Gangway udviklede en mere markant elektronisk puls i stil med Pet Shop Boys’. Mens Kim Larsen, Anne Linnet og Thomas Helmig sørgede for den danske fællessang, forsøgte Gangway at erobre England. Uden held, hvilket var noget, de ofte manglede.