Det er næsten for fristende at stemple de fire unge strygere i Maxwell Quartet som den skotske udgave af Den Danske Strygekvartet: De har skæg, skriver hyggeligt og personligt om deres musik, og så kiler de folkemusik ind i mellem de klassiske fortolkninger. De har endda samarbejdet, de to ensembler.
Men helt rimeligt er det alligevel ikke. Haydns strygekvartetter er mere nænsomt håndteret og sarte i udtrykket i skotsk udgave. Den aggressive, jagtende stil, der er danskernes varemærke, træder i baggrunden til fordel for sødere, måske endda mere tilforladelige toner.
