Her er ingen sidespring og eksperimenter, bare lige på og rock.

Jesper Binzer satser hele vokalen og vinder stort: D-A-D er tilbage for at ruske dig omkuld

Tanken er pumpet med benzin, melodiske riffs og Jesper Binzers skærebrænder-vokal. Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Tanken er pumpet med benzin, melodiske riffs og Jesper Binzers skærebrænder-vokal. Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Lyt til artiklen

Ingen skal komme og anklage D-A-D for at være blevet tunge i røven. Det synes at være parolen for det første album i otte år fra den danske rockinstitution. Tanken er pumpet med benzin, melodiske riffs og Jesper Binzers skærebrændervokal. Det er heftigt og præcis, som det skal være. Ingen sidespring og eksperimenter, bare lige på og rock. Hård rock, tung rock, bluesrock og glamrock. Kortene er blandede, og alligevel er det simpelt og D-A-D classic.

Fra den frådende åbning ’Burning Star’ til efterklangen fra pladens sidste guitarsolo når støvet aldrig at lægge sig. Jesper Binzer satser hele stemmen på titelsangen, og vinder på hele albummet med sin vokalpræstation. De gode melodier drukner lidt i de intense energiudladninger, men D-A-D er tilbage for at ruske dig omkuld. Og være uimodståelige.


Simon Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her