Efter at have forladt åbningen af den 41. udgave af Copenhagen Jazz Festival i utide til tonerne af den ungarske saxofonist Gabor Bolla og den swingende svenske trommeslager Cornelia Nilsson tre kvarter efter det stipulerede starttidspunkt står et par ting klart.
For det første: En øl eller flere smager angiveligt dejligt. Det fortalte Anders Laursen nemlig i sin prisværdigt kortfattede tale.
For det andet: Jazzfestivalen er med til at gøre København levende og international. Thi det sagde Franciska Rosenkilde i sit oplæg, som demonstrerede, at partiet Alternativet ikke lever op til sit navn, når det gælder skåltaler: Her leverer man de samme blyindfattede almindeligheder som alle andre kædebehængte spidsborgere.
Og for det tredje blev det slået fast med syvtommersøm, at selv om man er en international percussionlegende, der har været med på Miles Davis’ skelsættende ’Bitches Brew’-album fra 1970 samt medlem af fusionsensemblet Return to Forever, er man ikke nødvendigvis specielt interessant at høre tale om musik og levned. Den sandhed bibragte Kenneth Hansens samtale med brasilianske Airto Moreira os.
Til gengæld var vejret fremragende med strålende sol og skyfri himmel i den københavnske barokhave, og ismagerne fra Svaneke havde en særdeles delikat mynte-chokolade-is.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
