Efter at have forladt åbningen af den 41. udgave af Copenhagen Jazz Festival i utide til tonerne af den ungarske saxofonist Gabor Bolla og den swingende svenske trommeslager Cornelia Nilsson tre kvarter efter det stipulerede starttidspunkt står et par ting klart.
For det første: En øl eller flere smager angiveligt dejligt. Det fortalte Anders Laursen nemlig i sin prisværdigt kortfattede tale.


























