Europæiske musikere krydser frem og tilbage mellem klassisk og jazz. Miks af middelalder og moderne jazzviolin kan være en fryd, men et forsøg på at forene Schubert og Duke Ellington falder fælt til jorden.
Lad nu bare være: At spille Schubert som jazz er simpelthen en dårlig idé
Europæiske musikere krydser frem og tilbage mellem klassisk og jazz. Miks af middelalder og moderne jazzviolin kan være en fryd, men et forsøg på at forene Schubert og Duke Ellington falder fælt til jorden.
Lad nu bare være: At spille Schubert som jazz er simpelthen en dårlig idé
Polske Adam Baldych er en kompromisløs musiker og en af Europas førende på jazzviolin. Foto: Bartosz Maz
Lyt til artiklen
Henter...
Det er bare seks små toner, og celloen spiller dem ultrasvagt. Udtrykket ligger helt og holdent i det tilbageholdende. I sårbarheden.
Tonerne kommer som ud af en dis. Måske i virkeligheden ud af urgamle norrøne tåger, hvis vi skal tage vores stikord fra albummets titel ’Ydun’, der er navnet på gudinden, som vogtede de æbler, der gav de gamle nordiske guder evig ungdom. Kun langsomt vågner musikken til live, idet først celloen selv og derefter klaveret lægger flere lag af improvisation under og omkring de få, skrøbelige toner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.