Med sin massive tyrenakkede fysik ligner den 39-årige trommeslager Kendrick Scott umiddelbart mest af alt en hård skuldertackling fra et amerikansk fodboldhold.
Men så er der øjnene i Montmartre, som svømmede drømmende over et forsigtigt smil. Og hænderne. To veritable bjørnelabber, der nærmest vægtløst dansede som fjerlette sylfider og flaksende sommerfugle hen over bækken og skind.