Hvordan kan man være så ’hjerteløs’, vil nogle måske spørge, kun at taksere den teknisk overvældende dygtige Kurt Rosenwinkel og hans driftige medspillere til tre lunkne hjerter efter koncerten fredag aften i et propfyldt Jazzhouse?
Han kom jo ellers ind på scenen med de bedste hensigter og var så dejlig cool med kasket på hovedet, som han ynder, sympatisk underspillet, seriøs. Ingen store armbevægelser, men guitarremmen i et snuptag over hovedet, 3 sekunders tjek af knapper og fra første tone fokuseret og inde i musikken.
