Toccata er en af de ældste betegnelser, når det kommer til stykker for tangentinstrumenter som orgel og cembalo. Den går tilbage til renæssancen, og den kommer af det italienske ord toccare, som betyder at berøre. Betegnelsen hænger altså sammen med det engelske to touch.
Den virtuose musiker rører sit instrument. Lader fingrene improvisere deres vej hen over tangenterne. Varmer dem op og får indstillet sit mentale kikkertsigte, inden han går i krig med de mere regelrette noder.




























