Mens de danske politikere stadig er i gang med at diskutere genåbningens fase 4 – inklusive fremtiden for de danske koncertsteder – dukker stadig flere eksempler på alternative koncertformer frem, både i Danmark og i udlandet.
Se eksempelvis dette billede fra nordengelske Newcastle, der tidligere i denne uge lagde nye alen til begrebet stadionkoncert.
Med et koncept, som måske bedst kan betegnes som en drive in-koncert bare uden biler, havde arrangørerne opdelt tilskuerområdet i 500 små afgrænsede og hævede metal-parceller, så alle publikummer kunne få sig en musikalsk liveoplevelse uden at gå på kompromis med coronaafstandskravene.
Ifølge magasinet Variety blev der på den måde plads til 2.500 publikummer. Første gig på Virgin Money Unity Arena, som det nye koncertsted kaldes, var med den anmelderroste singer-songwriter Sam Fender, der før koncerten udtalte, at han ville komme til at savne den mere vilde del af normale koncerter som mosh pits.
»Men de vil komme tilbage på et tidspunkt, når den slags igen er tilladt. Det er fantastisk, at vores region er pionerer på denne måde«.
fortsæt med at læse




























