0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guitaristen Eddie Van Halen er død efter lang tids sygdom

Den amerikanske guitarist Eddie Van Halen er død efter længere tids sygdom. Han blev 65 år, skriver Variety.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Greg Allen/Ritzau Scanpix
Foto: Greg Allen/Ritzau Scanpix
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guitaristen Eddie Van Halen, som er kendt fra rockbandet Van Halen, er død 65 år gammel.

Eddie Van Halen havde i længere tid været syg af kræft, skriver mediet Variety.

På Twitter skriver hans søn, Wolfgang Van Halen, at Eddie Van Halen var den bedste far, sønnen kunne have bedt om.

»Hvert øjeblik jeg har delt med ham på og bag scenen var en gave«.

»Mit hjerte er knust, og jeg tror aldrig, at jeg vil komme mig helt over tabet«, lyder det.

Eddie Van Halen fik i 2000 konstateret tungekræft. Behandlingen resulterede i, at han fik fjernet en tredjedel af sin tunge.

Han har i et interview med det amerikanske medie Billboard forklaret, at han selv giver sit valg af guitarplektre - og ikke sit forbrug af cigaretter - skylden for diagnosen.

» Jeg brugte plektre af metal, de er af messing og kobber, og jeg havde dem altid i munden, præcis det sted hvor jeg fik i tungen«.

»Jeg røg selvfølgelig og tog en masse stoffer og en masse af alting. Men samtidig fejlede mine lunger jo ikke noget. Det er bare min egen teori, men lægerne siger, at det er mulig«, sagde han i 2015.

Kendt for hittet’Jump’

Eddie Van Halen blev født i Holland, men voksede op i Pasadena i Californien og dannede sammen med sin bror, Alex Van Halen, bandet Van Halen.

Sanger David Lee Roth og bassist Michael Anthony udgjorde bandet sammen med brødreparret.

Bandet blev blandt andet kendt for hittet ’Jump’ fra albummet ’1984’.

Vedvarende konflikter mellem Eddie Van Halen og David Lee Roth resulterede i, at sangeren forlod bandet efter deres succesfulde 1984-tour.

Året efter, i 1985, trådte Sammy Hagar ind i bandet som forsanger, men Roth vendte dog kortvarigt tilbage i 1995.

Eddie Van Halen blev genforenet i bandet med Roth i 2007, og Van Halens søn, Wolfgang, erstattede Michael Anthony på bas. Bandet udgav i 2012 det seneste album, ’A Different Kind of Truth’.

Van Halen led under stof- og alkoholmisbrug, og det førte ifølge Variety til skilsmisse fra hans hustru gennem 16 år, skuespilleren Valerie Bertinelli, i 2007. Han gik på afvænning samme år.

Læserne af magasinet Guitar World placerede i 2012 Eddie Van Halen i toppen af en top-100 over musikhistoriens bedste guitarister.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere