Han var en af de jazzmusikere, der gik bort i begyndelsen af pandemien. På grund af coronarelateret sygdom. Saxofonisten Lee Konitz var en af de helt store amerikanske jazzmusikere, der – selv om hans instrument var altsaxofonen – ikkegik den lige Charlie Parker-bebop-vej med ophedet tonefræs gennem indviklede akkorder, men lænede sig i en mere cool, melodisk retning.
Han prøvede ganske vist lidt af hvert. Fra dixieland til klassisk impressionisme. Han var en nysgerrig musiker med mange berøringsflader, og Lee Konitz’ berøring med Danmark og Skandinavien som sådan begyndte tidligt og kom til at omfatte både koncerter og indspilninger. Så det var ikke så underligt, han i begyndelsen af 1990’erne stod på scenen i Falkoner Centret som den blot tredje modtager af Danmarks store jazzpris i det årti, Jazzpar-prisen.
