Han var en af de jazzmusikere, der gik bort i begyndelsen af pandemien. På grund af coronarelateret sygdom. Saxofonisten Lee Konitz var en af de helt store amerikanske jazzmusikere, der – selv om hans instrument var altsaxofonen – ikkegik den lige Charlie Parker-bebop-vej med ophedet tonefræs gennem indviklede akkorder, men lænede sig i en mere cool, melodisk retning.
Han prøvede ganske vist lidt af hvert. Fra dixieland til klassisk impressionisme. Han var en nysgerrig musiker med mange berøringsflader, og Lee Konitz’ berøring med Danmark og Skandinavien som sådan begyndte tidligt og kom til at omfatte både koncerter og indspilninger. Så det var ikke så underligt, han i begyndelsen af 1990’erne stod på scenen i Falkoner Centret som den blot tredje modtager af Danmarks store jazzpris i det årti, Jazzpar-prisen.
Prisen findes ikke længere. Den var stor i 1990’erne, men blev indstillet i 2004. Lee Konitz, der døde i april i en alder af 92 år, findes heller ikke længere. Men så meget desto dejligere er det, at man nu kan nyde denne nye, smukt remasterede udgivelse lavet i forbindelse med hans Jazzpar-koncert i marts 1992 – live og i studiet – hvor Konitz med en nonet sammensat og ledet af hans danske saxofonkollega Jens Søndergård folder sit på en gang kølige og hjertevarmende melodiske talent ud.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
