Det britiske rockband The Kunts har skrevet en rimeligt heftig sang om landets premierminister, Boris Johnson. Og stik mod alle forventninger kan sangen, der kalder Johnson for en kusse, gå hen og blive den mest spillede i Storbritannien i december.

Boris Johnson-hadesang er ved at vippe Mariah Careys julehit af hitlistepinden

Selv med 26 år på bagen kan Mariah Careys 'All I Want for Christmas' stadig toppe julehitlister. Men nu får sangen konkurrence. Foto: Cap/kfs/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Selv med 26 år på bagen kan Mariah Careys 'All I Want for Christmas' stadig toppe julehitlister. Men nu får sangen konkurrence. Foto: Cap/kfs/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det virker helt surrealistisk, når man skriver det.

Men måske bliver Mariah Careys jule-super-smash-klassiker ’All I Want for Christmas’ væltet af pinden som det mest spillede julehit i England i år. Og det endda af en noget alternativ julesang, skriver det britiske medie The Independent.

Det (ironiske og/eller komiske) rockband The Kunts har nemlig overrasket alle med sangen ’Boris Johnson is a F***ing C***’, der altså på dansk betyder noget i retning af ’Boris Johnson er en fucking kusse’.

En sang, der blot varer 82 sekunder, og hvor ordene »Boris Johnson is a fucking cunt, he’s a fucking cunt« konstant gentages.

Sangen, der efterlader meget lidt til fantasien om, hvad musikerne tænker om landets premierminister, ligger i øjeblikket nummer fire på den britiske Itunes- og Amazon-hitliste, men har på et tidspunkt i december været helt oppe på andenpladsen – ikke langt fra Mariah Carey, og altså foran både Ed Sheeran, LadBaby og Jess Glynne.

Sangen har dog enkelte odds imod sig: Blandt andet indeholder den for mange bandeord til, at Radio 1 – public service-mastodonten BBC’s pendant til danske P3 – kan spille den i dagtimerne.

Simon Løber Roliggaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her