0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Melankolsk band laver trist musik til triste mennesker med lidt humor i behold

Skotske Mogwai er bedst, når de holder sig fra at blande sang ind i deres kæmpestore triste lydkaskader.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jaroslav Ozana/Ritzau Scanpix
Foto: Jaroslav Ozana/Ritzau Scanpix
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da jeg var 17 år, var det udbredt at brænde cd’er, altså ikke at brænde dem af, men kopiere dem, omdanne dem til mp3-filer og lægge filerne over på brændbare cd’er.

Min gode ven Jakob lavede tro kopier af albumcovers i pap og malede forsiden med farveblyanter. En efterårsdag i 2004 rakte han mig en brændt cd i hjemmemalet pap med det skotske postrock-band Mogwai. Albummet bar den løgnagtige titel ’Happy Songs For Happy People’ og var fyldt med ordløse, triste numre. Guitar og støj susede ind i ørerne og var som balsam for teenagesjælen. Det var i den periode af gymnasietiden, hvor jeg godt kunne finde på at springe nogle af timerne over, lægge mig ned i skolens kælder og lytte til cd’er på min discman, indtil det ringede ud til frikvarter.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter