For nøjagtig 100 år siden færdiggjorde Rued Langgaard sin 2. sonate for violin og klaver. Musikken er lige så speciel som titlen, ’Den store mester kommer’, med en helt personlig blanding af smuk og enkel, længselsfuld romantik – og sylespidse afsnit, der river lydbilledet i stykker. Sonaten »faldt så godt som til jorden«, som en anmelder dengang skrev, men blev alligevel med sine fire opførelser bizart nok et af Langgaards mest spillede stykker i hans levetid. Problemet var, ifølge anmelderen og hans kolleger, at han ikke havde fundet sig selv, og hvordan skulle publikum så kunne forstå ham?
Duoen med Gunvor Sihm og Berit Johansen Tange er eksperter i Langgaards musik, og i hænderne på de to lyder det, som om Langgaard vidste præcis, hvad han ville. Men at han temmelig sikkert også var meget alene med sine originale ideer.
