På coveret til St. Vincents sjette album, ’Daddy’s Home’, ser man hende, Annie Clark, som hun rigtigt hedder, sidde med hvid pels og sort makeup, mens hun kigger femme fatale-agtigt ind i kameraet. Lidt farlig, lidt flirtende og i hvert fald nok ironisk. Sådan er man ikke vant til at se hende – det ligner vel mere noget, Lana Del Rey ville lave – selv om St. Vincent på den anden side også har for vane at dyrke hamskiftet, maskespillet og det kamæleonagtige ved den popstjerne, hun aldrig for alvor er blevet.
I 2012 lavede hun et godt og anmelderrost – St. Vincent er en kritikerdarling – album sammen med David Byrne, der sagde, at han ikke anede, hvem St. Vincent er, selv om de havde turneret sammen i et år. Og sådan kan man også have det med hende som lytter. For nogle er det hemmelighedsfulde stimulerende og fascinerende, mens det for andre kan virke køligt, kalkuleret og lukket. »To tell the truth I lie«, synger hun på det nye albums bedste nummer, ’The Melting Of The Sun’.
