Jeg faldt meget tilfældigt over Katy Kirbys debutalbum, ’Cool Dry Place’, en regnvåd eftermiddag, hvor jeg var ude på internettet og fiske efter noget god musik at tude til.
Men i stedet for tudehymner fandt jeg et album, der fik mig til at smile med stor gennemstrømmende taknemlighed og let bævrende læbe. På albummets første sang, ’Eyelids’, tænkte jeg først, at det lød som Nina Persson fra The Cardigans. Men ved nærmere bekendtskab er Kirbys stemme helt sin egen. Katy Kirby kan granske kampen mellem tro og tvivl og give det utilpassede dets egen afklarede toneart. At høre dette album er som at være gennemblødt og rende ind i en ny ven med en meget stor paraply. Især når hun på titelnummeret synger »Can I come over, is it too late? Would you keep me, keep me in a cool, dry place?«.
