Der må findes et Tinder for erfarne musikere, der gerne vil slå to fluer med et smæk: finde kærligheden – eller måske bare et lille sidespring – og finde en samarbejdspartner (af det modsatte køn) til den næste fase af karrieren. En at lege musikalsk mand og kone med.
Kærligheden er formentlig konstrueret til sammenhængen, men – hvem ved? – den lyder dybtfølt. Det er både underligt og underholdende at være publikum til. Fra Nick Cave og Kylie Minogue over David Byrne og St. Vincent til nu Bobby Gillespie og Jehnny Beth, førstnævnte fra Primal Scream, sidstnævnte fra Savages. Vi har et match.




























