Lyt til artiklen
Skal jeg definere Aimee Manns lyd i et enkelt billede, er det dette: en døsig, solbeskinnet californisk melankoli, der så let som ingenting og med paradoksal bittersødme gennemtrænger den alt for tynde hud.
En af popmusikkens bedste sangskrivere har altid haft dette element af depression i skarp sol. Den lå og sitrede langt fremme i billedet på hendes mesterværk ’Bachelor No. 2’ fra 2000, men på de seneste to plader er tematikken blevet helt konkret for den 61-årige sangskriver, der har lidt af ptsd siden en kaotisk barndom.
