Kunstnerens udkrængning af egen sårbarhed har altid udgjort en slags faustisk handel. Noget for noget. Sårbarhed for succes.
Men den emotionelle studehandel synes at være blevet mere brutal i de sociale mediers tidsalder, hvor skellet mellem det private og det offentlige helt er fordampet. Ikke mindst de mange kvindelige musikkunstnere, der i deres sange frygtløst vender vrangen ud på deres følelsesliv, får kærligheden at føle i en fankultur præget af en umættelig 1:1-identifikation. Med risiko for at kunstnerens selvblottelse forvandler den tilbedende fan til emotionel stalker.




























