Damon Albarn var ikke kommet for at have en fest, da han onsdag aften gav koncert i Danmark som det første store udenlandske navn i lang tid – hvad han præcis var kommet for, forblev i det dunkle. Han medbragte ikke genåbningens rus, men tanken om den er vel efterhånden også triviel og illusorisk.
Eller jo, han var kommet for at spille sit seneste album, ’The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows’, i sin fulde længde, elleve eftertænksomme sange om sorger og klimakrise, fra start til slut. Og han var kommet for at mane – sådan som jeg tolker sangene, for intet blev sagt under koncertens fem kvarter – til fortsat eftertanke.




























