1Omsen og Momsen: ’Muddermand’
De fleste kender nok den evigt aktuelle ’Fy fy skamme skamme’, der handler om alt det, man ikke må (det involverer at male sig med øllebrød og tisse i klaveret, hvis nogen skulle have glemt det). Men som alle børn af de sene 1980’ere kan skrive under på, var Tom McEwan og Jess Ingerslev alias Omsen og Momsen langtfra noget one hit wonder. Måske fordi det var Søren Kragh-Jakobsen, der skrev sangene.


























