Hold dig væk. Det er beskeden til den 79-årige forsanger for Pink Floyd, Roger Waters, der skulle have spillet koncert i Krakow i Polen næste forår.
Men koncertarrangørerne har aflyst den britiske stjernes optræden, efter at han i et opslag på Facebook til den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, skriver, at »ukrainske ekstremister« har været med til at føre Ukraine i krig, og opfordrer hende til at bede sin mand afslutte krigen.