Komponisternes mest originale stemme, Jeppe Ernst, har skabt kroppens egen musik midt imellem lægevidenskabens instrumenter og konserverede organer. Helt uden en tone.

Er det genial lydkunst, når man ikke kan høre en tone?

Lyt til artiklen

Et par meter til den ene side for den lille videoskærm står et sektionsbord. Sådan et med afløb, som læger bruger til obduktion af kroppe. Et par meter til den anden side ligger organer i glas som symboler på lægevidenskabens måde at dele kroppen op i relevante enheder for at kunne forstå og behandle korrekt.

Meget passende i de kliniske omgivelser viser skærmen nøgternt tre små sekvenser i sort/hvid med en sanger, der bevæger først sine fingre, så håndled og sidst albuer i rytmiske mønstre frem og tilbage og rundt. Glidende eller hårdt. Hurtigt eller langsomt. Lyd er der ikke noget af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her