Ifølge indie-mytologien var der tider, hvor alverdens hængemuler i kor måtte udbryde et »Hil vor Leder!«, når der kom nyt fra Bill Callahan.
Men de senere år er der sket noget. Bill Callahan har fået børn og et lidt andet blik på verden. Det er ikke en jubeloptimist, der kommer til orde i hans sangfortællinger, men der har indfundet sig en ømhed for livet, som den mørke stemme lirker andet end sortsyn og sarkasme fra.




























