Nogle plader tramper ind i dig med store armbevægelser. Det gør Swan Lees tredje plade ikke. ’The Garden’ smyger sig ind på dig som en gammel flamme, der pludselig står foran dig efter alt for mange år og stadig bare er, ja, virkelig dejlig.
Swan Lee har aldrig brugt rambukmetoder i deres sangskrivning. De har altid holdt det hårde spil uden for banen. Som da de eksempelvis dannede deres eget pladeselskab for overhovedet at få deres debutalbum på gaden – eller til sidst blev så meget uvenner internt, at de måtte gå hver til sit, mens de stod på toppen af karrieren.
