Man kan betragte en kunstners samlede produktion som et fremadskridende livsværk, men i nogle tilfælde giver det også mening at se det som en fortløbende konversation mellem kunstner og publikum – og med kunstneren selv.
I Neil Youngs tilfælde giver det i høj grad mening at betragte seks tiårs musikkarriere som en sådan samtale. Igennem mange år har Young udgivet stribevis af gamle liveoptagelser, som har iscenesat en løbende samtale mellem før og nu.