Kritik Bright Eyes' talent er ikke til at overse

Lyt til artiklen

I den modne alder af 27 år har Conor Oberst allerede et cv som en garvet veteran. Hvilket man kan nå, når man som det nørdede vidunderbarn fra Omaha begynder at føre sig frem som musiker med eget demobånd som 13-årig. De fleste kender nok bedst Conor Oberst som Bright Eyes. Et løst defineret band med Conor Oberst som sanger, guitarist og sangskriver og med den musikalske altmuligmand Mike Mogis og nu også keyboardspilleren Nate Walcott som faste medlemmer. Under navnet Bright Eyes har Oberst udsendt plader siden 1998 og hans absolut alternative tilgang taget i betragtning med en bemærkelsesværdig succes.

Fra wunderkind til fuldmoden kunstner
I 2004 præsterede Bright Eyes således at indtage begge de to øverste pladser på Billboards Hot 100, og året efter udsendte det hyperaktive fænomen med de klare øjne to regulære album plus et livealbum. Travlt havde Conor Oberst også med at voldkritisere præsident Bush i godt selskab på turné med bl.a. Neil Young.

I 2006 kom kun en opsamling af b-sider og rariteter fra Bright Eyes. Der har imidlertid ikke været tale om et slapperår. Tiden er tværtimod blevet brugt godt og grundigt i studiet – og brugt til at gennemføre en endelig transformation fra håndholdt talent og charmerende sjusket wunderkind til fuldmoden kunstner i sværvægtsklassen.

Lovende poet På ’Cassadaga’ lader Conor Oberst sit pr. definition spraglede og myldrende talent blive styret uden at blive tæmmet. Sådan lyder det, når man bliver voksen uden at blive konform. Også selv om de nødvendige kompromiser naturligt nok rusker i rygraden: »I was a hopeless romantic, now I am just turning tricks«, som han syrligt synger på ’Soul Singer in a Session Band’. Teksterne på ’Cassadaga’ er åbne uden at være løse. Konkrete, billedskabende og tankepirrende sange fra en af rockmusikkens mest lovende poeter foldet ud i et varieret musikalsk univers, hvor multimusikmennesket Mike Mogis, klaviatøren Nate Walcott og et utal af musikalske venner gør hver eneste sang til en spændstig, farverig ramme om en stemme, der nu er sårbar uden at være spinkel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her