Rilo Kiley har skabt et yderst charmerende album, der rummer utallige stilarter. Det ene øjeblik en piget popsang (’Breakin’ Up’), tilsyneladende så enkel og iørefaldende, at Britney Spears kunne vælge den som ringetone.
Det næste øjeblik siler sukkeret sødt ned ad den yndige californisk-melodiske kærlighedssang ’Under The Blacklight’ – indtil man opdager, at den kvindelige fortæller i teksten sammenligner sig med en sort enke af den ottebenede og absolut giftige slags!






























