Et spøgelse i et barnekammer. Jeg ved ikke helt, hvorfor billedet som det første springer ud af musikken. Men det er noget med lyden af klaver, når det bliver spillet så simpelt som af et hudløst barn. Som om de hvide tangenter var lavet af fugleknogler og skrivekridt og de sorte støbt i kullets urgamle mysterium.
Måske også fordi PJ Harvey på omslaget af ’White Chalk’ ligner et fotografi af en kvinde, der er så gammel, at hun for længst må ligge under muld i mørke. ’Dear Darkness’ som det blændende mørke andet nummer hedder.




























