Den respekterede sanger og sangskriver Josh Rouse fik et afgørende gennembrud, da han sagde farvel til og med 'Nashville' og lettede fra Amerika med kurs mod Europa. Her har han slået sig ned i Spanien, hvor han har indspillet 'Subtitulo' i en lille middelhavsby. I en 'Quiet Town' i 'Summertime' som albummets to første sange fastslår. Stemningen er derefter. Varm og afslappet og så tilbagelænet, at det indimellem er lige før, man frygter, Rouse lige så stille vil dejse baglæns ud af musikken. Det er tæt på, at den for tiden så populære Hawaii-dreng Jack Johnson lyder hysterisk i sammenligning. At Josh Rouse immervæk er en mere udsøgt sangskriver end strandfætter Johnson, demonstrerer han heldigvis i flere tilfælde. Sange, som kaster blikke tilbage til den amerikanske fortid og hverdag sørger for, at det hele ikke drukner i lune aftener, lange drinks og døsig romantik med havudsigt. Faren er faktisk overhængende. Et gnidningsløst nummer som 'Wonderful' og den næsten nuttede gebrokken-duet 'The Man Who...' med Paz Suay kunne lyde, som om Josh Rouse er ramt af den for melankolske sangskrivere så faretruende tilstand lykkelig forelskelse. Nænsomheden i balancen mellem stemme, tekst og arrangementet er intakt og med til at gøre 'Subtitulo' til et stilfærdigt nydelsesmiddel. Men hverken de enkelte sange eller det samlede resultat er i nærheden af superalbummet 'Nashville' eller for den sags skyld forgængeren '1972'. Dejligt lyder det da i munden på sangeren, men det er, som om stoffet ikke har ydet sangskriveren af samme navn tilstrækkelig med modstand denne gang.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme