Når hun nøjes med en elektrisk guitar og en mikrofon, kan den 32-årige skotske solist KT Tunstall spille blues, så man smelter.

Omringet af cello, trommer, bas, keyboards, klokkespil og kor forvandles hun til en bredt appellerende guitarpopsanger.

Alsidigheden er mest en styrke, men dog også en svaghed i hendes tilfælde. Arrangementerne er afvekslende, men Tunstalls personlighed som kunstner fortoner sig en smule i alle forvandlingerne. Det er lige så udtalt på ’Drastic Fantastic’ som på debuten og gennembrudsalbummet ’Eye To The Telescope’ (2004), der langsomt fandt vej til flere og flere lyttere.

KT (forkortelse for Katie) Tunstall turnerede sig frem i verden med en stemme og et spil, der har endnu større nærvær, charme og nødvendighed live.

Filet til

Steve Osborne har produceret både ’Eye To The Telescope’ og ’Drastic Fantastic’, ligesom han også stod bag hendes mellemspil ’Acoustic Extravaganza’ (2006). Osborne har en fortid som danceproducer for blandt andre Happy Mondays og New Order, og han hjælper KT Tunstall med at skabe hits, radiostationerne ikke kan holde ude, men filer hende også til, så hun lyder lidt som Dido et sted og Sheryl Crow et andet sted.

Sangene ’Hold On’, ’Little Favours’ og ’Funnyman’ er oplagte, umiddelbart iørefaldende hits på ’Drastic Fantastic’, men det er andre sange, som stille og roligt kryber ind og overbeviser om, at Tunstall ikke er en døgnflue. ’Hopeless’, ’Saving My Face’ og ’Beauty of Uncertainty’ er tre fine sange, der lægger afstand til forudsigelighed og perfektion skåret efter en skabelon.

’Saving My Face’ handler om at stå ved sig selv og sin alder i stedet for at købe sig ydre ungdom hos en kirurg. De holdninger må gerne blive endnu tydeligere i Tunstalls musik.