Når man lægger øre til højsæsonens strøm af selvsikre og formafsøgende rockudgivelser, er det svært at forstå, det kun er få år siden, mange betragtede rockmusik som en dinosaur, der kun ventede på de sidste detaljer i begravelsesritualet for definitivt at træde ind i fossilernes verden.
Når situationen nu er en anden, skyldes det ikke mindst nye bands som TV on the Radio fra New York. Som med held udfordrer og omformulerer rockens støbeformer kombineret med en voksende sans for at skabe basalt medrivende rytmik.




























