De to urbanmusikere Burhan G og Isam B er vokset op dør om dør på Vestegnen i Brøndby Strand. De har lavet musik sammen, sikkert siddet i linje A fra Hundige på vej ind til byen sammen og har desuden deres ’anden etniske baggrund end dansk’ til fælles. I disse dage er de begge aktuelle med album, der smager lige så forskelligt som kanel og chili. Isam B er kendt som en tredjedel af den verdenshittende supergruppe Outlandish. Efter Outlandish-fortolkningen af PH’s ’Man binder os på mund og hånd’ begyndte Isam B som sideprojekt at arbejde på en række fortolkninger af dansk hverdag i 2007, der nu udkommer som et solofrikvarter fra Outlandish. Forsøger sig for første gang med det danske sprog I modsætning til Outlandishs foreløbig fire multisprogede plader forsøger Isam Bachiri sig med det danske sprog, hvilket klæder hans stemme og sindelag ualmindeligt godt. ’Institution’ er et overraskelsesangreb af en plade. Det er ikke alene en modig plade, det er også noget så gammeldags som viser af den samfundskritiske, men bestemt også samfundskærlige slags. »Du danske sprog, du er min moders stemme«, synger han på H.C. Andersen-omskrivningen ’I Danmark Er Jeg Født’ som en stor fed knytter i fjæset til mediernes insisteren på opdeling i første-, anden- og tredjegenerationsindvandrere.
Skellet mellem kristne og muslimers religiøsitet
Isam B er født her og betragter indefra og udefra sit hjemlands fortrin og problemer, som i linjerne: »Søndag morgen/ Kirken står tom ... Fredagstale/ I et baglokale/ Som sild i en tønde« om skellet mellem kristne og muslimers religiøsitet og mulighed for at udøve samme.
De ti numre er simple og trækker på singer-songwriter-traditionen mikset med en jazzet imødekommenhed og en soulet vokal. Udtrykket er åbent og kommunikationen ligefrem og ærlig. Som et postkort fra det multietniske, samspilsramte Danmark, hvor positiviteten og poesien fremelskes af den smukt syngende Isam B.
De danske institutioner til fælles
Albummets højdepunkt, intronummeret ’Institution’, handler om en del af livet, alle danskere har til fælles: institutionaliseringen af vores opvækst og tilværelse. Det er simpelt og præcist set, men mere et skulderklap end en lige højre.
Også kærlighedssangen ’Et Godt Måltid’, hvor Isam B fortæller om en enlig mor, der er »tålmodig som et timeglas og får det bedste ud af alt og ingenting«, er meget rørende, vel egentlig romantisk.
Isam B skriver nogle vidunderlige tekster, der ligger et sted mellem Kim Larsens præcision og detaljerigdom, Thomas Helmigs enkelhed og romantik og protestsangenes naivitet og opråb.
En modig mand
