Fra Vestsjælland kører 23-årige Mista Mat ind med det legendariske tog med ankomst kl. 16 i selskab med sit sympatiske bud på sommerens danske hiphopalbum. Målt på musikalsk og tekstmæssig kvalitet er der ikke tale om den 'Milepæl', titlen stolt postulerer. 'Milepæl' er snarere den løftestang, der forhåbentlig kan være med til at løfte dansk hiphop ud af København og helt ud på landet. Her har genren jo dårligt været på ekskursion, siden Østkyst Hustlers i sin tid spurgte »Hvorfor er alting så ufedt i Jylland?« på 'Verdens længste rap'. Selv om Mista Mat (Matthias Rasmussen) i den fine 'Våbenhvile' leverer en frontreportage fra den slagmark, de danske byer også kan tage sig ud som, erklærer han sig beredvilligt som en slags landlig klodshans i dansk rap. »Jeg er opvokset langt fra storby og trafikpropper/ hvor folk rystede på hovedet, hvis man var hiphopper/ hvor livet ikke var præget af knivstik og bandekrig/ men omvendt ikke begyndte før man stak sin stive pik op i malkepigen/ jeg er ikke vokset op med splittede forældre/ jeg er ikke vokset op med sprut og vold og ingen til at forkæle mig«, rapper han frejdigt i 'Lægger kort'ne på bordet'. Et udpluk af mange veloplagte rim, fortalt i et energisk flow. Men man kunne have ønsket sig, at Mista Mat havde rystet posen med observationer fra sin egen opvækst og sit liv for at levere endnu flere detaljer. Lidt for ofte forfalder han til generaliseringer og de banaliteter, der desværre også trækker ned i en produktion, som lidt for indlysende maler med de brede musikalske pensler. Mista Mat har talentfuldt og velmenende erklæret den del af den danske provins, der ikke har storbyer med forbogstaverne dobbelt A, åbnet som nyt terræn. Næste gang leverer han forhåbentlig et endnu strammere og mere præcist lynnedslag derfra.