Der er noget drømmende og bunderotisk over Kenneth Bagers verden. Fra coveret, hvor en ung skønhed dyrker anden kønslig omgang med en flok nuttede kaniner, til de kælne produktioner med kærlighedssyge sangere m/k. Bager har igennem en lang karriere stået i baggrunden for navne som Cartoons, Umbrellos, Dr. Baker og lavet compilationplader fra sit Music For Dreams-pladeselskab. Nu kommer altså hans første udgivelse i eget navn, som han har lavet sammen med den allestedsnærværende producer Thomas Troelsen. Det er en glad, poppet plade, og musikalsk er vi i et krydsfelt af elektronisk, pop, dubeffekter og instrumenter fra en svunden tid som klarinet, violin (godt nok elektrisk) og tuba! Og så er der de menneskelige instrumenter. Kenneth Bager har med nysgerrig præcision udvalgt en vifte af originaler, der lægger stemmer til. Den yderst talentfulde danske sangerinde Camilla Munck, fra duoen Munck/Johnson, der også tidligere sang i pigecountrygruppen Wynona, åbner ballet med kærlighedsballaden 'Fragment Six (speak my name)'. Den islandsk-danske rapper Gisli crooner sine imponerende tilbagelænede rim, og amerikanske Julee Cruise ..., ja, hun er nærmest et kapitel for sig. Cruise blev verdensberømt med sin spinkle, hypermelankolske stemme på soundtracket til 'Twin Peaks'. På ikke færre end fem numre får vi lov at nyde hendes døsige, skrøbelige vokal, når hun som en falden engel lægger lyd til Bagers sexede toner. Det forlyder da også, at sangerinden trodsede lægeligt forbud og dårlig ryg og indspillede sine vokaler på massive ketogandoser, hvilket (måske) giver pladen den ekstra svævende dimension. Cd'ens første single 'Fragment One (... and I kept hearing)' er et videremiks af fløjtetemaet fra 'Drengene fra Angora' (hvilket Thomas Troelsen har lavet i originalversionen) og har allerede fået en del airplay. Andre imponerende og stærkt vanedannende numre er 'Fragment Two (the first picture)' med Julee Cruise og det billedskabende 'Fragment Eight (the sound of swing)', hvor Kenneth Bager - i bedste Gorillaz-stil - har fået sine børns funky skolekor til at synge omkvæd og jazzmanden Hans Ulrik til at spille en parisisk klarinet, der ville være 'Amélie på Montmartre' og 'Aristocat'ene værdig. Fantastisk. Intet mindre. Kenneth Bager skaber antinational, superglobal elektronisk musik, som trækker på års erfaringer fra Ibiza og resten af det europæiske klubmiljø. 'Fragments from a Space Cadet' er en festlig, lummer og glad plade på en dejlig uhøjtidelig måde. Musikken kravler ind og sætter sig fast. Som en fræk drøm, man vågner fra, men gerne vil have til at fortsætte. Bare lidt længere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.